Leksikon ZINK – alt om zink fra A - Z
Dette henviser til frigivelsen af de mindste partikler fra forskellige byggeprodukter på grund af vejrpåvirkninger.
Afvaskningsraten angiver den samlede mængde af stoffer dannet af korrosionsprocesser på et metal materiale, der vaskes af fra et område med en defineret størrelse i løbet af en bestemt periode af regnvand. Afvaskningsraten angives normalt i g/m2 om året (f.eks. H. Hullmann, U. Kraft, "Kobber- og zinkafvaskninger fra metal tagdækninger", WLB 10/2002)
Generelt betegnes vandige opløsninger med en pH-værdi større end 7 som alkaliske eller "basisk". Dette skyldes overvejende forekomsten af specielle molekylegrupper, hydroxidioner (OH–), som er til stede i større tal end de også tilstedeværende oxoniumioner (H3O+). En typisk alkalisk opløsning er natriumhydroxid.
Betegnelse for vandige opløsninger med en pH-værdi over 7, se "alkalisk".
Bygningszink henviser til titanzinkplader, der bruges til tagdækning, facadebeklædning og regnvandsafledning samt som foldprofiler til afslutninger og afdækninger, kvistbeklædninger, blændinger og baldakiner.
En bebyggelsesplan fastlægger typen og karakteristikkerne af bygninger i forhold til byudvikling i et byggeområde. Det er normalt kommunens ansvar, som skaber det juridiske rammeværk for arkitektonisk design i henhold til byggeloven og de respektive statslige bygningsregulativer.
Biologisk tilgængelighed beskriver mængden af et stof, der er tilgængeligt for en organisme til stofskifteprocesser.
CE-mærkningen er ikke et kvalitetsmærke i snæver forstand, men et tegn på, at producenten kender kravene til sit produkt, og at det opfylder disse krav. Kravene fastsættes normalt normativt. CE-mærket ledsages af en overensstemmelseserklæring fra produktproducenten og kan kun laves i forhold til harmoniserede standarder.
Er det engelske udtryk for spole og beskriver et rullet (bredt) bånd eller viklet tråd.
Et stofs tæthed beskrives ved kvotienten af dets masse og dets volumen (dvs. masse i gram divideret med dets volumen, f.eks. en kubikcentimeter).
Essentielle stoffer er dem, der er livsnødvendige for en levende organisme og ikke kan syntetiseres fra andre næringsstoffer. Zink er for eksempel et essentielt sporstof for mennesker og skal indtages dagligt med maden.
Et galvanisk element er i stand til at omdanne kemisk energi til elektrisk energi. Batterier og akkumulatorer er eksempler på galvaniske elementer. Kombinationen af to forskellige elektroder betegnes også som et galvanisk element.
Korrosion er reaktionen af et metallisk materiale med dets omgivelser, hvilket forårsager en målbar ændring i materialet og potentielt kan skade funktionen af en mekanisk komponent eller et helt system. I de fleste tilfælde er denne reaktion elektrokemisk, men den kan også være kemisk eller metal-fysisk (DIN EN ISO 8044 (tidligere DIN 50900)).
En legering er en blanding med metallisk karakter bestående af to eller flere kemiske elementer, hvoraf mindst ét er et metal. [chemie.de]
En metal legering af kobber og zink, der varierer i farve fra gul/guld til rødbrun (lavt zinkindhold) eller fra bleg til næsten hvid-gul (zinkindhold på 5 til 45 procent).
Infiltration af regnvand i overjordiske, normalt græsdækkede jordhuller med permeabel jord, så vandet returneres til grundvandet. Topjordlaget udgør ofte omkring 30 cm og har en rensende effekt på det infiltrerende regnvand. En infiltrationsmuld er en teknisk installation, derfor gælder grænseværdierne for stoffer i BBodSchV ikke.
Regnvand inkluderer ikke kun regn, men også smeltevand fra sne og is, fugt fra tåge og fra luften (f.eks. dråbedannelse på kolde overflader gennem kondensation).
Indvirkningen af et materiale på miljøet bør være så minimal som muligt. Miljøkvalitetsmål er videnskabeligt udviklet for nogle byggematerialer, herunder zink, for at forhindre miljøoverbelastning. En objektspecifik bevisførelse kan matematisk verificere, om den forventede indvirkning overholder miljøkvalitetsmålene på lang sigt. Til zinktage og facader har beregningsprogrammet 'RegenwasserCheck-ZINK' www.zn-Rate.com fra ARCHE Miljøinstituttet vist sig succesfuldt og er anerkendt af miljøforeninger.
Et oxidlag henviser til det lag, hvor et materiale har kombineret sig med ilt, normalt fra luften. I zink består dette lag af zinkoxid og danner i yderligere reaktion med nedbør og kuldioxid den såkaldte zinkpatina af zinkkarbonat.
Ubelagt zink danner et fast klæbende lag af zinkoxid og basisk zinkkarbonat på overfladen på grund af vejrforhold. Dette lag kaldes patina. Dannelsen af patina vises ved farveændringen fra den oprindeligt sølv-lyse farve af titaniumzink til en mat, grå overflade. Patinaen vokser gradvist sammen til en ensartet overflade. Dette meget tætte og 'selvhelende' lag i tilfælde af overfladiske ridser fungerer som langsigtet beskyttelse mod korrosion og sikrer, at zinkplader varer meget lang tid – teoretisk op til 200 år.
Zink primært udvundet fra zinkmalm. Dog kan selv primær zink indeholde op til 30% zink fra genanvendte materialer. ('Primær zinkproduktion og cirkulær økonomi - Kun tilsyneladende en modsigelse', c. van Dyken og S. Grund i Erzmetall 2016, s. 155 ff).
En infiltrationsrende er en underjordisk opsamlingsbassin til infiltration af omdirigeret regnvand. Infiltrationsrender anvendes ofte i byplanlægning, når der ikke er tilstrækkelig plads til åbne infiltrationsbassiner. De findes ofte under parkeringspladser, fordi de kan være kørbare afhængigt af det valgte produkt.
Nedbør, der bliver 'sur' på grund af luftforurening – især fra industrielle emissioner – og derfor har en lavere pH-værdi end 'rent' regnvand (pH-værdi >=5,5). Hovedårsagen er normalt svovldioxid fra forbrænding af svovlholdige fossile brændstoffer (kul, olie), da det reagerer med vand og danner svovlsyre eller svovlig syre. Ifølge det tyske føderale miljøagentur viser langtidsmålinger, at sur regn er blevet markant mindre fra 1982 til 2022.
Om et element betragtes som tungmetal eller ej, refererer kun til dets fysiske densitet, som hovedsageligt er af interesse for materialeforskere og fysikere, men indikerer ikke dets betydning for sundhed og miljø. Tværtimod er zink et essentielt sporstof for den menneskelige krop, involveret i mange metaboliske processer og vedligeholdelse af sundhed.
Sekundær zink henviser til zink opnået fra genanvendte materialer som zinkpladeaffald, galvaniseret stålaffald eller messingaffald. Genanvendte metalråmaterialer kræver relativt lave mængder energi til produktion, hvilket bidrager positivt til at reducere materialets CO2-fodaftryk.
En underjordisk sickerschacht er en overdækket udgravning i jorden, hvor regnvand ledes hen. Vandet trænger ind i dybere jordlag gennem den permeable jord – normalt grus – og returneres på denne måde til grundvandet.
Spurenelementer er kemiske elementer (rene stoffer), der kun forekommer i små mængder eller er nødvendige for levende væsener i lave koncentrationer (mindre end 50 mg/kg) for livet. Essentielle spurenelementer – herunder zink – er nødvendige for levende væsener til vedligeholdelse af helbredet og skal tilføres med maden, da de ikke kan produceres af organismen selv. I dette øjeblik, mens du læser disse linjer, er zinkelementet involveret i vigtige stofskifteprocesser i din krop. En god følelse, ikke? Fordi en mangel ville manifestere sig gennem symptomer på sygdom. Dette betyder, at vi skal indtage zink som et essentielt spurenelement med vores mad. Gode kilder til zink inkluderer rødt kød, fisk og skaldyr, mejeriprodukter og fuldkornsprodukter, hvedekim, oliefrø, nødder og linser. [https://www.zink.de/zink/zink-und-gesundheit/gesund-ernaehren-mit-zink/](https://www.zink.de/zink/zink-und-gesundheit/gesund-ernaehren-mit-zink/)
Titan er et kemisk element, der hører til gruppen af overgangsmetaller. Det er let, stærkt, duktilt og har en hvid-metallic glans. På grund af sin høje korrosionsbestandighed anvendes det, hvor høj korrosionsbestandighed, styrke og lav vægt er vigtige.
Titan zink er en zinklegering med en lille mængde titan. Det produceres ofte i form af plader i forskellige tykkelser (normalt 0,7 mm). Det kommer normalt på markedet i form af ruller ("Coils"), plademateriale og præfabrikerede profiler.
Dette refererer til omdirigering af regnvand til permeable jordlag.
Zinkplade, der modtager farven på en naturlig patina gennem forbehandling på fabrikken. Afhængigt af behandlingsprocessen, former den faktiske patina sig efter installation i atmosfæren.
Generelt refererer dette til indflydelsen af vejr eller rådende vejrforhold over en periode på et bestemt område. I forhold til indvirkningen på materialer, der er udsat for vejret, omfatter det de rådende vejrbetingede påvirkningsfaktorer såsom vind og luftkvalitet (f.eks. saltindhold, emissioner eller støv og sandindhold), vand (regn, is og sne) og temperatur, som kan føre til målbare ændringer.
Zink eller en zinklegering – i dag titan zink – der er rullet ud i tynde plader og ofte bruges som byggezink. [https://www.zink.de/themen/architektur-und-bau/titanzink/](https://www.zink.de/themen/architektur-und-bau/titanzink/)
Zink tilhører de kemiske elementer. Det vil sige, det er et rent stof, der ikke kan nedbrydes til andre stoffer. Et zinkatom har en defineret struktur, som bestemmer dets kemiske, fysiske og også biologiske funktioner. Zink møder os i mange former i både den levende og den uorganiske natur.
Zink er en naturlig og også almindelig bestanddel af jordskorpen. Hvis elementerne arrangeres efter deres overflod, er zink nummer 24, hvilket gør det mere almindeligt end kobber. Det findes i bundet form i malme. Den mest almindelige forbindelse er zinksulfidmalme (sphalerit eller wurtzit), som indeholder op til 65% zink. Områder med store zinkforekomster inkluderer Nordamerika, Sydamerika, Australien, Kina, Indien og Kasakhstan. I Tyskland var der også zinkforekomster, for eksempel i Sauerland, Rhinlandet og Harz-regionen. I dag udvindes der dog ikke zink i Tyskland.
Ob Zink von einem Organismus gut aufgenommen werden kann, hängt von der Bioverfügbarkeit ab. Bestimmte Stoffe können z.B. die Aufnahme von Zink in den Körper hemmen. Dazu zählen Verbindungen im Getreide (Phytate) oder in Tee oder Kaffee (Tannine). Aber keine Sorge: Die Menschen in modernen Industrieländern sind bei ausgewogener Ernährung normalerweise ausreichend mit Zink versorgt. Anders sieht es allerdings in ärmeren Ländern aus, in denen Mangelernährung herrschen kann. Hier können besonders Kinder im Wachstum von einer Unterversorgung mit Zink betroffen sein. (www.zincsaveskids.org) Die empfohlene Tagesmenge für die Zinkversorgung liegt laut WHO bei 10 bis 15 mg Zink pro Tag. Zink kann vom Körper nicht gespeichert werden und muss damit kontinuierlich zugeführt werden. Ein Zuviel an Zink wird wieder ausgeschieden. („Zinc in Human Health“, herausgegeben von Lothar Rink, IOS Press 2011, online unter: https://ebooks.iospress.nl/volume/zinc-in-human-health ,(„Zinc: the metal of life“, Kuljeet Kaur et al, in Comprehensive reviews in Food Science and Food Safety, Volume 13 (2014), online unter: https://ift.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1541-4337.12067/epdf)
Zink ist an vielen Prozessen im Körper beteiligt. So beispielsweise an der Abwehr von Krankheitserregern, der Wundheilung, am Sehvorgang und an Wachstumsprozessen. Es ist beteiligt am Aufbau der Erbsubstanz und Bestandteil vieler Hormone. Ohne Zink können wir uns nicht gut konzentrieren, verlieren unsere Leistungsfähigkeit und werden krank. („Zinc in Human Health“, herausgegeben von Lothar Rink, IOS Press 2011, online unter: https://ebooks.iospress.nl/volume/zinc-in-human-health („Zinc: the metal of life“, Kuljeet Kaur et al, in Comprehensive reviews in Food Science and Food Safety, Volume 13 (2014), online unter: https://ift.onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1541-4337.12067/epdf)
Genau betrachtet, befindet sich das Zink in unserer Umwelt in einem ständigen Kreislauf. Zink aus dem Boden und Gestein wird durch Witterungseinflüsse, meist durch die Einwirkung von Wasser, ausgeschwemmt und gelangt in Flüsse, Seen und das Meer. Über Tiere und Pflanzen, die Zink aus dem Wasser aufnehmen, und darauf folgend über die Nahrungskette, wird Zink zu einem wichtigen Baustein im Organismus – in Pflanzen genauso wie in Tieren. Neben Zink aus natürlichen Quellen findet sich auch noch Zink aus menschengemachten Quellen in der Natur. Dazu zählen Zinkeinträge aus der Zinkverarbeitung, Emissionen aus Kraftwerken, Haushalten und aus Industriebetrieben ohne direkten Zinkbezug sowie Anwendungen. Im Gesamtzusammenhang betrachtet ist der natürliche Zinkkreislauf viel bedeutender als der durch Menschen verursachte. Auf lokaler Ebene betrachtet kann der Zinkfluss durch den Menschen auch einen größeren Einfluss haben. (IZA, „Zinc in the Environment“, 2014)
Auch Pflanzen brauchen Zink. Fehlt dieses Element, kann die Pflanze nicht richtig wachsen und bleibt klein. Auch der grüne Pflanzenfarbstoff kann nicht gebildet werden, was sich an einer blassen bis fast weißen Blattfärbung zeigt. Der Grund für einen Zinkmangel liegt meist in der Bodenbeschaffenheit, bei der die Pflanzen das im Boden vorhandene Zink nur schlecht aufnehmen können. Verantwortlich dafür können hohe Phosphatgehalte, hohe pH-Werte oder ein zu hoher Kalkgehalt sein. In einigen Gebieten der Erde haben die Böden per se einen zu geringen Zinkgehalt. Um Zinkmangel an Pflanzenstandorten auszugleichen, können Landwirte zinkhaltige Düngemittel einsetzen. Parallel werden gezielt Nutzpflanzen so gezüchtet, dass sie besonders gut Zink und andere wichtige Nährstoffe aus dem Boden aufnehmen können. (S. Das, A. Green, „Importance of zinc in crops and human health”, ICRISAT, 2013) https://www.zink.de/themen/chemie-und-pharmaindustrie-3/