16 Spørgsmål
Hvor findes zink overalt?
Zink er en del af naturen. De fleste jorde og mange mineraler på vores planet indeholder zink i forskellige mængder. Zink findes i naturen, i luften, i vandet og i jorden. Den gennemsnitlige naturlige andel af zink i jordskorpen er 70 mg/kg (tørvægt) og kan variere mellem 10 og 300 mg/kg afhængigt af regionale særegenheder. På grund af naturlige erosionsprocesser som forvitring og nedbrydning af sten, jorde og sedimenter gennem vind og vand transporteres en lille, men alligevel vigtig del af det naturlige zink konstant og ind i miljøet. Vulkanudbrud, skovbrande og dannelsen af svevepartikler over havene bidrager også til den naturlige transport af zink. Disse processer forårsager en zinkcyklus i miljøet, som bidrager til den naturlige baggrundskoncentration i luft, overfladevand og jord. Samlet set er den naturlige zinkcyklus meget vigtigere end den menneskeskabte. Desuden findes zink som et vigtigt sporelement i næsten alle levende væsener, såsom planter, dyr og mennesker, da det udfører vigtige opgaver for at opretholde sundheden. (IZA, 'Zinks adfærd i miljøet - Essentialitet og biotilgængelighed', 2014)
Zink er et essentielt sporelement. Hvad betyder det for mig?
Essentielle stoffer er alle de stoffer, der er livsnødvendige for at opretholde sundheden i levende væsener, men som ikke kan dannes af kroppen selv. Det betyder, at disse stoffer skal indtages med føde. Zink er et essentielt sporelement for alle levende væsener - også for mennesker. Det er involveret i mange vitale stofskiftefunktioner i vores krop. For eksempel fremmer zink helingen af hud. Under graviditeten samt i småbørn og puberteten bidrager zinkindtagelse til en sund udvikling, og også immunsystemet har brug for zink. Gennem en afbalanceret kost er mennesket normalt tilstrækkeligt forsynet med zink. Et voksnes behov ligger på omkring 10 til 15 milligram zink om dagen. Da kroppen ikke lagrer zink, udskilles overskydende zink igen. Først ved meget høje overdoser kan zink virke usundt. ('Zink i Menneskelig Sundhed', redigeret af Lothar Rink, IOS Press 2011, online under: https://ebooks.iospress.nl/volume/zinc-in-human-health), ('Zink: livets metal', Kuljeet Kaur et al, i Comprehensive reviews in Food Science and Food Safety, Volume 13 (2014), online under:https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1541-4337.12067/epdf)
Zink er et tungmetal. Er det derfor giftigt?
Om et element betragtes som et tungmetal eller ej, siger først og fremmest noget om dets fysiske tæthed. Dette er hovedsageligt af interesse for materialeforskere og fysikere, men har ingen udsagnskraft i forhold til betydningen for sundhed og miljø. Tværtimod: Zink er et essentielt, det vil sige uundværligt sporelement for den menneskelige organisme og er involveret i mange stofskifteprocesser og sundhedsopretholdelse ('Zink i Menneskelig Sundhed', redigeret af Lothar Rink, IOS Press 2011, online under: https://ebooks.iospress.nl/volume/zinc-in-human-health), ('Zink: livets metal', Kuljeet Kaur et al, i Comprehensive reviews in Food Science and Food Safety, Volume 13 (2014), online under:https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1541-4337.12067/epdf). Betragter man gruppen af tungmetaller, som inkluderer elementer med en tæthed på mere end 4,5 eller 5 g/cm3, hører zink med en tæthed på 7,14 g/cm3 til, men også jern (7,87 g/cm3), sølv (10,49 g/cm3), guld (19,32 g/cm3) og platin (21,45 g/cm3). Jern er ligesom zink et livsvigtigt sporelement for mennesker og aktivt involveret i ilttransport i blodet, guld bruges for eksempel til tandproteser. Påstanden om, at alle tungmetaller - og dermed zink - er grundlæggende giftige, er altså ikke korrekt.
Jeg planlægger at bruge zinkplader i tag- eller facadeområdet. Hvad skal jeg vide?
I de fleste tilfælde kan zink problemfrit anvendes i byggebranchen. Under ekstreme klimatiske forhold eller i særlige miljøbeskyttelsesområder, hvor nedsivning af regnvand i et vandløb er planlagt, kræver lokale miljø- eller bygningsmyndigheder lejlighedsvis yderligere information. I sådanne tilfælde kan for eksempel effekten af zinkoverfladen på miljøet forudsiges i planlægningsfasen ved hjælp af computerprogrammet RegnvandsCheck-ZINK, online under:https://www.zn-rate.com/. Vi hjælper dig gerne videre - kontakt os.
Zink er et essentielt sporelement. Hvad betyder det for mig?
Som essentielt betragtes alle de stoffer, der er overlevelsesvigtige for at opretholde sundheden i levende væsener, men som ikke kan dannes af kroppen selv. Det betyder, at disse stoffer skal indtages med føde. Zink er et essentielt sporelement for alle levende væsener - også for mennesker. Det er involveret i mange vitale stofskiftefunktioner i vores krop. For eksempel fremmer zink helingen af hud. Under graviditeten samt i småbørn og puberteten bidrager zinkindtagelse til en sund udvikling, og også immunsystemet har brug for zink. Gennem en afbalanceret kost er mennesket normalt tilstrækkeligt forsynet med zink. Et voksnes behov ligger på omkring 10 til 15 milligram zink om dagen. Da kroppen ikke lagrer zink, udskilles overskydende zink igen. Først ved meget høje overdoser kan zink virke usundt. ('Zink i Menneskelig Sundhed', redigeret af Lothar Rink, IOS Press 2011, online under: https://ebooks.iospress.nl/volume/zinc-in-human-health), ('Zink: livets metal', Kuljeet Kaur et al, i Comprehensive reviews in Food Science and Food Safety, Volume 13 (2014), online under:https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/1541-4337.12067/epdf)
Hvad er der med patinaen på zinkoverfladen?
Ubearbejdet zink danner under påvirkning af vejret (kuldioxid og nedbør) en fast klæbende lag af zinkoxid og basisk zinkkarbonat på overfladen. Denne papirtynde lag kaldes patina. Dannelse af patinaen viser sig ved farveændringen fra den oprindeligt sølv-blank farve af titanzink til en mat, grå overflade. Her vokser patinaen gradvis sammen til en ensartet overflade. (F. Porter, Zinc Handbook, Marcel Dekker, 1991) Denne meget tætte og 'selvhelbredende' ved overfladiske ridser lag fungerer som langtidsbeskyttelse mod korrosion og sikrer, at zinkplade holder meget længe – teoretisk op til 200 år.
Jeg planlægger at bruge zinkplader i tag- eller facadeområdet. Regnvandet skal sive lokalt. Hvad skal jeg være opmærksom på?
Den lokale nedsivning foregår gennem den bevoksede overjord, over fordybninger eller grøfter. I alle disse tilfælde bindes zink, der er indeholdt i regnvandet, i jorden under nedsivning. Generelt kræver indføring af regnvand i grundvandet ikke en vandretlig tilladelse, så længe det er 'uskadeligt'. Under nedsivningsanlæg anvendes ofte bestemmelserne i Forbundsforordningen om Jordbeskyttelse til at vurdere effektpaden Jord-Grundvand. For zink skal der foretages en individuel vurdering fra en værdi på 500 µg/l. Zink er ifølge grundvandsforordningen som mange andre metaller generelt en af de stoffer, hvis indførsel i grundvandet skal begrænses. Grundvandsforordningen fastsætter dog ikke en grænseværdi for dette. Ofte findes zink allerede i grundvandet, fordi det omgivende bjergart indeholder zink. Heller ikke i drikkevandsforordningen er der en grænseværdi for zink. For lokal nedsivning kan en risikoanalyse eller bevis for overholdelse af miljøkvalitetsmål beregnes i planlægningsfasen med online-programmet RegnvandsCheck-ZINK, online under:https://www.zn-rate.com/. Vi hjælper dig gerne videre – kontakt os.
Hvad betyder udvaskning af zink?
Selvom zink er et meget holdbart materiale, bliver det angrebet af luftforurening, såsom svovldioxid eller chlorider, så at minimale mængder zink løsner sig fra patinaen. Regnen vasker derefter zinket fra overfladen. Da luftforureningen er faldet markant de sidste årtier, er zinkudvaskningsraterne i dag på det laveste niveau i de sidste 40 år. Mængden af udvasket zink afhænger i høj grad af den lokale luftforurening (SO2), desuden af regnmængden, taghældning og -orientering og klimazonen.
Hvad sker der med det opløste zink fra regnvandet i jorden efter afvaskning?
Praktiske undersøgelser har vist, at jord har evnen til permanent at binde zink i de øverste få centimeter. Således yder det et aktivt bidrag til forsyningskæden af planter og levende organismer i det jordnære område. Zink binder sig til jordmineraler (adsorption til oxider, kiselsyre, carbonat, lerpartikler) eller organiske stoffer. Når jordens pH-værdi stiger (bliver 'mere basisk' eller 'alkalisk'), kan jorden binde zink bedre. Lerjorde med en høj pH-værdi ('basisk') har højere zinkindhold, mens sandjorde har lavere zinkindhold. (I. Odnevall Wallinder, 'Udendørs og Indendørs Atmosfærisk Korrosion', 2002). Denne bindefunktion af jorden bruges til konstruktion af infiltrationsbassiner og grøfter. En topjordszone på 30 cm bruges til retention, som normalt forekommer i de øverste 5-8 cm. Tykkelsen på 30 cm tjener til at undgå 'gennembrud' af det funktionelle lag og til at kompensere for konstruktionstolerancer.
Hvor kan jeg finde oplysninger om de juridiske regler for udledning af regnvand?
Oplysninger om zinkudslip i regnvand kan fås fra Initiative ZINK, Düsseldorf, info(at)zink.de, eller WVMetalle, Berlin, info(at)wvmetalle.de. Generelle regler for håndtering af regnvand findes i Vandressourceloven (WHG) online på: www.gesetze-im-internet.de/whg_2009/BJNR258510009.html. Mere detaljerede forklaringer og tilladelseskrav til regnvandsbehandling findes i delstaternes vandlove eller i individuelle regnvandsfritagelsesregler i forbundsstaterne. Anbefalinger til håndtering af regnvand, såsom til infiltration af regnvand, findes i arbejdsarkene ATV-A102 (Principper for håndtering og behandling af regnvandafstrømning til udledning i overfladevand) og ATV-A138, del 1 (Anlæg til infiltration af regnvand - under revision) af den tyske forening for vandforvaltning, spildevand og affald.
Hvad menes der med udtrykket 'antropogen lagring'?
Antropogen lagring henviser til et menneskeskabt depositum for råmaterialer – i modsætning til naturlige forekomster, f.eks. af malme i klipper og jord. Dette gælder også for zink. Da konstruktionszink kan genanvendes fuldstændigt, repræsenterer bygninger med zinktag og facadebeklædning en værdifuld materialelager. Dette kan i fremtiden bruges til at reintegrere zink i materialecyklussen gennem genanvendelse og til at behandle det til nye, tilsvarende produkter. Zinkskrot behøver ikke at blive deponeret, termisk udnyttet, komposteret eller biologisk nedbrudt efter brug – de genanvendes naturligt og enkelt.
Kan zink fra antropogene lagre erstatte minedrift i naturlige zinkforekomster?
Selvom over 95% af det zinkplade, der anvendes i dag, returneres til cyklussen, kan et antropogent lager supplere, men ikke erstatte minedrift af zinkmalm. Dette skyldes zinks lange levetid på op til 200 år og den resulterende lave skrottilgængelighed. Da kun 5% af den primære energi er nødvendig til zinkgenanvendelse sammenlignet med udvinding af zink fra malme, bidrager genanvendelse af zink fra antropogene lagre væsentligt til beskyttelse af natur og klima. Zinks økologiske balance vil blive forbedret i fremtiden med stigende brug af skrotmængder efter produktbrug.
Hvordan vil det antropogene zinklager udvikle sig?
I øjeblikket er der i Tyskland omkring 118 kg zink pr. indbygger (9,4 millioner tons i 2014*), hovedsageligt til stede i galvaniserede metalprodukter og som konstruktionszink. I de kommende år forventes en stigning på 1,22 kg zink pr. indbygger, så zinklageret vil vokse til omkring 12,9 millioner tons i 2050*. Det antropogene lager for zink vil dermed vokse og i stigende grad tjene som en kilde til råmaterialer til genanvendelse. *Kilde: 'Klimabeskyttelsespotentiale af metalgenanvendelse og det antropogene metallager', M. Buchert et al., 2016, Öko-Institut e.V.
Udviklingsplanen forbyder brugen af metalplader af æstetiske grunde. Er det tilladt?
I individuelle tilfælde kan udviklingsplanen begrænse designfriheden for en enkelt person med præcis begrundelse. Dette kan omfatte tagformen, brugen af farver eller brugen af visse byggematerialer, herunder zinkplade til facadebeklædning eller tagdækning, i udviklingsplanen inden for rammerne af et designstatut. Hvis visse materialer er foreskrevet, f.eks. for at opretholde det samlede indtryk af et historisk vokset udseende, skal disse specifikationer overholdes. Ofte laves der begrænsninger, f.eks. erklæres permanent skinnende metaloverflader uacceptable. Zinkoverflader er ofte tilladt i dette tilfælde på grund af den forventede blågrå patinadannelse.
Forbyder lokalplanen brugen af umalede metalplader af miljømæssige årsager? Er det lovligt?
Nej, zinkplader er normalt lavet af titanzink, som har en CE-mærkning og derfor grundlæggende er godkendt til byggeformål. CE-mærkningen bekræfter, at produktet overholder alle gældende europæiske bestemmelser og dermed er underlagt EU's byggevareforordning. Der må ikke stilles yderligere krav til produkter med CE-mærkning. Dette er reguleret i byggevareforordningen (BauPVO), hvorefter EU-medlemsstater ikke må forbyde eller hindre brugen af CE-certificerede produkter. Dette omfatter også krav om belægninger, f.eks. for at undgå udvaskning af metalioner. Generelt er det tilladt at nedsive regnvand, der er ledt væk fra zinkoverflader. Desuden er fastlæggelsen af byggematerialer i lokalplaner underlagt landes lovgivning. Derfor mangler der et retsgrundlag for et forbud mod zinkplader i lokalplaner på grund af kommunale bestemmelser.
Hvad kan jeg gøre, hvis jeg gerne vil bruge zinkplade på mit hus, men det er forbudt ifølge lokalplanen?
Hvis dette forbud er begrundet med designkrav, skal du overholde det. Hvis der er nævnt andre grunde, der peger på et forbud mod nedsivning eller af hensyn til vand- eller miljøbeskyttelse, kan du henvende dig til din bygningsmyndighed med et forberedt brev, som vi har forberedt her for dig. Oplysninger om den juridiske baggrund findes i fagartiklen af advokat Michael Halstenberg, som du kan se her. Du er også velkommen til at kontakte Zinkinitiativet på servicenummeret 0211 941906-73 eller info(at)zink.de – vi hjælper gerne!